The Night Riders

Om Os

The Night Riders er nu tættere på at være det originale band fra 60érne.

Med Erik (lead-guitar)

Frank (trommer og kor)

Allan (bas og kor)

Palle (rhytme-guitar og sang )

Musikstilen er tilbage til stilen, fra hvor det hele begyndte for

for ca. 51 år siden.

 

The Night Riders blev etableret i efteråret 1963 og bestod dengang af de tre barndomskammerater Arne (bas og sang, tidl. saxofon), Fin (trommer) og Palle (guitar og sang).

I 1964 kom det første ”fremmede” menneske ind i bandet John (tøj handler) helt inde fra Odense og ud over, at han kunne sælge tøj, ja, så kunne han virkeligt håndtere en guitar på den rette måde, hvis man altså var til Cliff og Shadows musik , og det var vi, så han blev vores single guitarist. Vi fik også tilknyttet en meget flink ung mand Uffe, der helt ville opgive sin skole (folke-) for at blive vor impresario, (til moderens store fortrydelse).  Ja, der var gang i Brylcremen og de sorte briller dengang.

 

Den 13-03-65 tog det hele så virkelig fart, efter vores første ”betalte” arrangement (25,- med det hele) på Brylle skole, vi havde indtil da, spillet gratis for en stadigt større, større voksende fan skare. Den senere ”Night Riders” – fan club, med egen uniform mørkeblå t-shirt med orange ”Night Riders” skrift på brystet, de holdt egne arrangementer med base hovedsageligt i Brændekilde forsamlingshus og med os som hus orkester. Fedt ikke.

 

Der var min. en 10-15 stk., hver gang vi øvede på 1.salen på møbelhuset i Brylle.

 

Vi flyttede dog senere i kælderen, da man også i Knarreborg By (2,5 km væk) havde ”glæde” af vores musik, når vi øvede, og det var endda med lukkede vinduer, somme tider var de åbne!!!! Var der nogen, der talte om ”høj” musik, nej, overhovedet ikke, det var bare fuld skrue.

 

Musikstilen var helt klart 50 og 60´er rock, ”kopier” fra den musik det stadigt hastigt voksende marked af engelske / amerikanske grupper /solister tilbød.

 

Chuck Berry, Bill Haley, Elvis, Buddy Holly, Ricky Nelson, Gerry & the Pacemakers, Brian Pool & the Tremmeloes, Dave Clark Five,

the Searchers, Pretty Things, Kings, Rollin´ Stones, Beatles, Herman Hermits

Der blev også spillet musik fra danske grupper såsom Defenders, Hitmakers, Sir Henry & his Butlers, Rockin´ Ghost (bl.a. Belinda) og mange, mange flere men stadigvæk med overvægt i Cliff & Shadows musik.

 

 

Vi turnerede nu Fyn rundt på skoler, forsamlingshuse, kroer, pop templer, sommerfester, gymnasiefester m.v  (Otterup, Hasmark, Bogense, Morud, Søndersø, Harndrup, Glamsbjerg, Ebberup, Assens, Flemløse, Brylle, Verninge, Nr. Broby, Brændekilde, Svendborg, Ørbæk, Ringe, V.Hessinge, Harndrup, Faaborg, Broby Værk, Nårup, Vantinge, Brunsvig, Ravnebjerg, Stenløse, Middelfart og m.m.f.), og inde i Odense, bl.a. Odense Junior Club, Hjallese skole, Hjallese forsamlingshus, Højstrup Skole, Fyns Forum og  m.f., ja, der er nok glemt et enkelt eller to steder!!! I den periode havde vi også Carsten Andersen, Fangel (senere journalist ved Fyns Stiftstiende) som impresario.

 

I løbet af 66 kom så desværre de første udskiftninger, John flyttede tilbage til Odense (personlige årsager)og blev erstattet af Jon, Find fandt sin livs ledsager og flyttede til Silkeborg, og blev for en kort stund erstattet af Jette fra Les Fies, og Arne fandt sin livs ledsager og flyttede til Fredericia.

 

Jon og jeg var tilbage, men fik så hurtigt fat i Arne fra Black Bat Men (lead guitar), tvillingebrødrene Erik & Flemming Skree (henholdsvis på bas og orgel) samt Kurt (på trommer, de sidste fra Rockin´ Caps).

 

I de følgende 2 år gik det så ”over stok og sten”. Med en lidt ændret musik stil, ikke mere 50´er rock og meget lidt Cliff & Shadows, men til gengæld meget ”softer” 60´er pop/rock som Monkees, Small Faces, Red Squers, Arnes egne kompositioner m.m.. Der var i den periode meget falset sang.

 

Vi begyndte nu for alvor at komme til ”udlandet” Jylland og Tyskland og det fortsatte vi med helt indtil at ”The Night Riders” afgik ”ved døden” den 01-09-1969.

Der skete i løbet af 66, 67 og 68 mange spændende ting for gruppen.

 

Vi havde fået Bent Vig, Odense, Rütz, Flensburg samt Steen Wittrock, Odense / Kbh. (vedr. et par arrangementer) som impresarioer.

 

I Fyns Stiftstidende-, Børge- , Vi unge-, m.fl. der blev skrevet artikler om os, vi blev interviewet til bladene, og der blev bragt mange billeder af os. Vi blev også interviewet af / og spillede i musikradioen, som det program nu engang hed dengang.

 

Vi spillede nu også for alvor på Fyn og i Jylland bl.a. på Pop-templet Scandia, Klingenberg, Odense. Vi spillede i Bjerringbro, Randers, Herning, Silkeborg, Kjellerup, Vejle, Grindsted, Kolding, Esbjerg (bl.a. på mælke poppen i Skolegade), Allinge, Vejen, Brande, Vojens, Aabenraa, Sønderborg samt på Fanø (Chr. den X´endes hotel) m.m.fl.

 

Vi spillede også i Tyskland bl.a. i Husum.

I forsommeren 68 blev The Night Riders re-organiseret. Nu var det Erik (fra Robert & the Arons), der tog sig af lead-guitaren, Ebbe af trommerne (afløst en kort periode af Kurt tidl. medlem af Night Riders p.g.a. Ebbe´s militærtjeneste) og Tom Ankjær , bas (afløst en kort periode af Torben Wolf, p.g.a. personlige årsager), Ebbe og Tom kom fra The Apron Strings.

 

Musikstilen var igen tilbage i 50´er og 60´er stilen + med nogle enkelte numre fra den Americanske Pop / rock scene, såsom Loving spoonful og 19´een 10 Fruitgum Co.

 

Erik blev den sidste mdr. af The Night Rider´s liv frem til 01-09-1969 erstattet af Carsten Andersen (Apron Strings).

 

Efter 6 fantastiske år med mange minderige oplevelser valgte jeg at koncentrere mig 100% om mine studier til Ingeniør, og The Night Riders

af gik herefter ved ”døden” den 01-09-1969.

 

Kapitel 2 fra 2008 til ja, det er der absolut ingen planer om p.t.

 

Frem til maj mdr. 2008, havde jeg ikke drømt om efter ikke at have rørt en guitar i 39 år, at jeg nogen sinde skulle havde min guitar ud af ”møl-posen” igen og begynde at spille, men det kom som bekendt til at gå anderledes.

 

Broderen (Jørgen Skree) til de to Skree brødre, jeg i en fjern

fortid spillede sammen med i det hengangne  Night Riders samt den tidl. trommeslager i Rock Fighters blev ved med at henvende sig, og til sidst gav jeg efter, og det har jeg ikke fortrudt en eneste dag siden, der er noget helt ubeskriveligt / unikt ved den glade 50´er og 60´er musik, den glade tid fra den gang er ligesom, det var i går og ikke 39 år borte.

 

Og så er der, det helt fantastiske og specielle kammeratskab og gud forbyde det, men følelsen af, at man igen er en drenge røv på bare 16 – 17 år, ja, den er der også incl. alle oplevelserne og alle røver historierne fra dengang.

 

Hvis det er at gå i barndom, ja, så har jeg altså ingen problemer med det.

Det var også i den forbindelse, at jeg lærte de prægtige mennesker Bjarne (tidl. Beauty Coones & Hot Spot Bananas), Jørgen (tidl. Hot Spot Bananas ) og Poul (tidl. Beauty Coones ) at kende.

 

Vi har spilleglæden og interessen for 50´er og 60´er musik tilfældes, og så har vi et rigtigt godt kammeratskab og ser frem til vores øve aftner hver onsdag samt vores mange arrangementer.

 

Før sommerferien 2009 talte Bjarne og jeg i telefonen og blev enige om at , hvis Jørgen og Poul ville være med, så ville vi danne et 60´er rock band sammen, med Bjarne som lead-guitat (tidl. lead-guitar & bas), Jørgen på trommer / sang (tidl. h. orgel), Poul bas / sang (tidl. rhytme-guitar) samt Palle rhytme-guitar / sang (tidl. rhytme-guitar & bas).

 

Der blev afholdt ”stiftende  generalforsamling” i Jørgens hjem før sommerferien i forbindelse med en lækker menu, og den 14-08-2009 var så første øve aften for det ”nye” band og ”The Night Riders” var genfødt og i gang igen efter 40 år.

 

Vi har allerede haft mange gode oplevelser fra efteråret 2009 og indtil efteråret 2013 med mange spændende arrangementer. ”Tur-bogen” for hele perioden har været næsten fuld. Slet ikke så dårligt for et gammelt-nyt orkester.

 

I September 2013 kom det så til, mange vil sige uundgåelige, at Night riders blev delt i to grupper. Night Riders-Ride on og The Night Riders,